Tid: 43:20
Escape CPH
København

Et forsøg med en tidsmaskine har sendt jer tilbage til år 966 og for at komme tilbage til nutiden, så skal I have fat på energikrystaller. Vikingen Erik den røde har nogle i sin borg og nu skal I nå at finde dem inden han kommer tilbage.

Settingen er en vikingeborg i år 966 og der bliver gjort et godt forsøg på at skabe denne illusion, med få elementer. Dette gør også at man lige skal i gang med at finde gåderne, når man kommer ind i rummet, da rummet virker simpelt og bart, som man ville forvente af en vikingeborg. Nogle af gåderne er godt integreret i vikingestilen og der bliver arbejdet med ting, som man tænker godt kunne have være der i år 966, mens andre er gåderne/løsningerne, desværre skiller sig ud fra illusionen (men vi nørder måske også detaljerne lidt for meget).

Variationen af gåderne er ganske god og vi var specielt imponeret over de tidssvarende gåder. Til rekvisitterne i rummet har man også prøvet at finde realistiske ting, i stedet for at bruge rollespils/skum rekvisitter, som vi har set andre steder. Det gør det lidt sjovere og øger følelsen af at være i vikingetiden.

Alt i alt et sjovt rum, men det ligger i den lettere ende. Dog havde vi nogle udfordringer med en enkelt gåde, som gav os nogle frustrationer.  

Sværhedsgrad 🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰
Scarefactor 0
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
2.89 (9 votes)