Ikke gennemført indenfor tidsgrænsen
Riddlehouse.dk
København

Man er blevet fanget af en seriemorder, der slår sine ofre ihjel og får dem til at begå selvmord med udgangspunkt i de 7 dødssynder. Og nu skal man selvfølgelig finde ud af hvilken dødssynd morderen mener man har begået og undslippe før han kommer tilbage.

Stemningen i rummet er mørk og dyster, hvilket passer godt til filmen fra 1995, som rummet har fået sin inspiration fra. Men desværre bærer rummet også præg af at være misvedligeholdt. Der er mange af rekvisitterne og gåderne der er i meget dårlig stand eller er gået i stykker. Dette er super ærgerligt, da vi mener at rummet kunne have et stort potentiale og har nogle fede gåder – de virkede bare ikke ved vores besøg.

Mørket i rummet gør også at det kan være urimeligt svært at åbne de forskellige kodelåse, da man ofte skal vinkle låsen og være sikker på at der ikke står nogle af de andre deltagere og skygger for lyset. Dette kunne let løses med nogle små lygter eller lidt ekstra lys i rummet.

Vores oplevelse af rummet bærer også præg af at den indledende gåde var blevet malplaceret og vi derfor blev nødt til at starte forfra. Så selvom personalet var super imødekommende og serviceminded, så havde vi bare ikke en god oplevelse med rummet.

De defekte gåder i rummet var blevet erstattet af kodelåse og hængelåse, hvilket gav os et indtryk af at det bare var jagten på næste kode eller nøgle. Der er selvfølgelig noget økonomi i at vedligeholde rummene, men vi gik fra dette rum skuffede.

Og som en generel anbefaling, så lad vær med at prøve rummene hos Riddlehouse københavn, hvis temperaturen udenfor er over 20 grader. De gør hvad de kan med ventilatorer, men det er som en sauna, hvilket selvfølgelig er en ekstra faktor til at presse koncentrationsevnen, men virkelig ikke særligt rart.

Antal nødder (maks 5)
Sværhedsgrad 🌰 🌰 🌰
Design 🌰 (hvis alt fungerede, så ville det ryge op på 3, måske 4)
Scarefaktor 🌰 (hvis rekvisitterne var vedligeholdt, så ville det snige sig op på 3)
Underholdning vs pris 🌰 🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
1.86 (7 votes)