Sherlock
Tid: 28:58 Tilbage (Man har 75 min)
Midgaard Event
Escaperoom.dk
Østerbro
Året er 1902 og Edward VII, prinsen af Wales, skal krones til konge af England. Men et skjult netværk af republikanere, anført af Oberst Holtenberg, har i sinde at styrte de europæiske kongehuse, med det engelske monarki som det første. I kulissen står nye regenter klar, som har en stor-europæisk krig på dagsordenen. Obersten har anskaffet sig intime billeder af prinsen i selskab med Sarah Bernhardt (som er en fransk skuespillerinde, der har lagt navn til kagen), og giver prins Edward ikke afkald på tronen, vil billederne blive offentliggjort. Uanset udfaldet, er det britiske monarki og verdensfreden i fare.
Opgaven er simpel nok. Man skal bare have fat i billederne, men Oberst Holtenberg har taget sine forholdsregler, så det er ikke bare er lige til. De er gemt bag et sindigt system af låse, gåder og koder.
Som altid hos Midgaard Event, starter oplevelsen fra deres dørtrin, hvor man bliver mødt af en engageret skuespiller der lige sætter sætter stemningen. Selvom der også bruges en video til introduktion, så forklares spillereglerne verbalt, og videoen er kun til at piske stemningen yderligere op, før tiden starten.
Rummet kan spilles i to versioner. En hvor man deler sig i to grupper og skal samarbejde på tværs af grupperne uden fysisk at være i samme rum. I denne version har man 75 min til at finde billederne. I den anden version er man kun én gruppe og skal selv arbejde sig igennem alle de forskellige gåder og udfordringer man måtte møde. I denne version har man 120 min i stedet for til at gennemføre opgaven.
Der er fordele og ulemper ved begge versioner, men det åbner for at man kan prøve rummet både i mindre og større grupper, hvilket vi er store fans af.
Escaperoom.dk har generelt en høj standard for deres rum i forhold til detaljegraden og niveauet af puslerier og låse. Dette rum er ingen undtagelse og vi er vilde med det, selvom man desværre ikke må pille ved den fuld-størrelse rustning som man møder. Som udgangspunkt er vi nok mest tilhængere af VIP-udgaven hvor man skal gennemføre hele rummet selv, da vi gerne vil have hele oplevelsen med. Hvis man spiller den kooperative udgave, så er det et ekstra lag på sværhedsgraden, da det kun er ca. 30% der gennemfører, mens i VIP-udgaven er det ca. 60%.
Rummet byder på en god variation af at finde nøgler og gåder der skal løses for at komme videre i missionen. Rummet er i store træk lineært, men dybden af gåderne gør at man ikke føler sig til overs. Sværhedsgraden bliver også øget af kommunikationensudfordringer med den anden gruppe hvis man vælger at spille den version, da man skal bruge informationer fra de andres rum for at komme videre, så her skal misforståelser helst undgås.
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰
Scarefactor
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰
Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments