I denne anden udgave af serien er der 3 spil af hver en times underholdning, plus det løse: A noside story, Tombstone Express og The adventures of Oz. Sværhedsgraden hæves gradvist i den rækkefølge. Det kan godt betale sig at ligge kortene i den rigtige rækkefølge inden man går i gang, hvis man som os er lidt konkurrenceminded og gerne vil have en god tid.

A noside story
Her har designteamet været helt væk fra vinduet, så historien og tegningerne er til den virkelig skæve side, hvilket er et humoristisk afbræk fra de mere seriøse spil i serien.
Det gør dog også at man skal være ekstra opmærksom på detaljer, samt tænke ekstra kreativt for at kunne løse gåderne.
Vi blev af flere omgange temmelig forvirrede over hvor langt ude historien var, hvilket resulterer i at vi vurderer dette spil til at være svære end de angiver det til. Det er absolut ikke et af de bedre spil i deres serie efter vores mening.

Tombstone Express
Denne gang skal man beskytte et tog som bl.a. fragter en værdifuld diamant. Det går selvfølgelig galt og man skal finde ud af hvad der skete. Denne gang skal man altså ikke undslippe.
Mængden af kort på bordet vokser sig hurtigt meget stor, så det kræver et stort bord og overblik. 
Der er nogle skæve input gennem spillet, som giver et lille afbræk fra gådeløsningen.
Der er mange gode gåder og western temaet er gennemført. En enkelt af maskinerne gav ikke nogen åbenlys effekt, og vi har heller ikke finde forklaringen eller meningen med den efterfølgende.
Det tog os lidt over en time at gennemføre inklusiv et par straffe, og vi var godt underholdte.

The adventures of Oz
Dette spil er bygget op omkring Troldmanden fra Oz og det giver en væsentlig fordel at kende historien, hvilket er første gang vi har oplevet dette.
Spillet er godt bygget op og temaet er virkelig gennemført. Spillet er mindre lineært end mange af de andre i serien, så der er flere muligheder hvis man går lidt i stå i hovedhistorien. Selve kortene bruges på en kreativ måde, og vi fik flere overraskelser undervejs. Det er indtil videre et af de bedste spil vi har prøvet i Unlock.

Har du selv prøvet dette spil, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
0 (0 votes)