Tid: 34:33 (1 hint)
Midgaard event
Escaperoom.dk
Østerbro

Som optakt til rummet har man modtaget et brev fra professor Johannes Klosterberg der fortæller at han har brug for jeres hjælp, som de professorer I nu engang er. Munkene, som vogter den hellige gral, har brug for hjælp til at bringe den i sikkerhed, så den ikke falder i hænderne på det ondsindende broderskab “De Sande Kejsere”.

Ved ankomst på Aldersrogade bliver man modtaget af en af munkene/nonnerne fra den hellige orden, som med indlevelse og humor fortæller om den forestående udfordring i at få låst op for kisten hvori gralen ligger. Hele introduktionen bliver afholdt uden at bryde illusionen, hvilket vi synes er super fedt, og dette koncept går igen ved alle Midgaards rum.

Selve rummet er nydeligt indrettet og designet gennemført. Det der er i rummet er også det der skal bruges og må bruges. Inden tiden starter er der et videoopkald fra Johannes Klosterberg, som fortæller lidt om historien og hvem der er som er på jagt efter den hellige gral. Heldigvis har I professoren til at guide jer igennem rummet – eller, pludseligt opstår der påstyr og BANG, så er rummet i gang.

Man har mulighed for at spille rummet på 2 sværhedsgrader. Normal, hvor gamemasteren løbende giver hints hvis man sidder fast og Ekspert, hvor man har 1 hint per 10 min, hvilket betyder at man kan få maksimalt 6 hints og man skal selv bede om dem.

Rummet er blevet tilpasset i sværhedsgrad med tiden, så der er lagt lidt ekstra hjælp ind, der gør det lettere at lure hvilke gåder der hører til hvilke låse. I vores optik er det unødvendigt, da der ikke er så mange låse at afprøve tingene på. Gåderne er i en overskuelige mængde og med 4 personer var vi godt underholdt, men hvis man har prøvet mange rum før er 3 personer måske en mere passende størrelse.

Gåderne lå lige i vores boldgade, så vi vurderer dem til den lettere side, men der var enkelte nye elementer, som vi ikke har set før.

Alt i alt et godt escape room, som holder den høje standard vi er vant til fra Midgaard event. Til gengæld er Midgaards rum også til den dyrere side, hvilket afspejles i Underholdning vs pris.

Sværhedsgrad 🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰
Scarefactor 
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
3.17 (6 votes)