Myescape.club
Amsterdam
1643 point

Dette er ikke et escape room, men muligheden for at være et barn igen. Hvis man er fan af Squid game, så er Sector et besøg værd, selvom der ikke er nogen der dør i Sector.

Det består af 6 forskellige opgaver i hvert sit rum. Man kender på forhånd navnene på opgaverne, men ikke nødvendigvis hvad der skal ske og hvordan man løser dem.

Når man kommer ind i fordelingsgangen, så er det futurisk opbygget med masser af kabler, blinkende lamper og rumskibslook. De enkelte rum er bygget op omkring den pågældende opgave, men fælles for dem alle er, at der var lagt energi i at få dem til at spille sammen med historien/opgaven i rummet.

Man har 420 sekunder i hvert rum, hvor man enten skal samle så mange point som muligt eller skal løse en bestemt opgave hurtigst muligt. Hvis man skal løse den hurtigst muligt, så har man mulighed for at lave en quiz i den resterende tid indtil de 420 sekunder er gået. Spørgsmålene kan være alt mellem himmel og jord, og de giver 15 point for et rigtigt svar og minus for forkert svar. Det samme gør sig gældende for flere af de 6 opgaver man skal udføre, at hvis man gør noget forkert, så koster det enten point eller opgaven skal startes forfra.

Så for konkurrencemennesker, som os, så var det et super skægt rum at prøve kræfter med og et rum man sagtens kan prøve igen en anden gang, da man kan kæmpe mod sin egen, månedens eller all time greatest rekorden.

Vi fik pulsen op og sved på panden, og der skal både kravles og klatres for at få gode point. Der en god kombination af stressende, legende hovedbruds, og koordinations opgaver.

Sværhedsgrad
Design 🌰🌰🌰 🌰
Scarefactor
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰🌰

Har du selv prøvet Sector, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
0 (0 votes)