Unfreeze
Tid: 1:23:34 (6 min straf)
http://Urbihunt.com
København
På en kølig og blæsende eftermiddag i oktober måned besluttede vi os for at udforske Københavns Rådhusplads og deltage i Urbihunts spil “Unfreeze”. Dette spændende spil handler om, at en iskold skikkelse truer med at fryse hele København til is. Selvom spillet også kan spilles på solrige dage, er der noget særligt ved at udforske København i kulden og mørket, der giver det en ekstra dimension til spillet.
“Unfreeze” er en byvandring med gåder, der omhandler, at deltagerne forsøger at redde København fra at blive indhyllet i is. Undervejs får man mulighed for at udforske både de velkendte seværdigheder og de mindre kendte skatte, som København har at byde på. Ruten strækker sig over 2,5-3 kilometer, og tempoet bestemmer I selv. I kan gå så hurtigt eller langsomt, som I ønsker. Efter at have løst hver hovedgåde, kan I tage en velfortjent pause, hvis I har lyst, før I fortsætter med at udforske de snoede gader i København.
Gåderne i spillet er smukt integreret i byen og kræver, at man bruger sin opmærksomhed på bygninger, skilte, vejnavne og meget mere for at finde løsningerne. Selvom det gør lidt ondt på stoltheden, fik vi nogle af spørgsmålene forkert, hvilket medførte en tidsstraf på 2 minutter for hvert forkert svar. Der er mulighed for at få et hint undervejs, hvis I er villige til at betale prisen på 10 minutters ekstra tid. Dette element tilføjede en sjov konkurrencefaktor til spillet og tillod os at måle, hvordan vi klarede os ift. Andre grupper der tidligere har reddet København fra Isdronningens magt.
Vi valgte at holde et højt tempo, men vi nød også turen og de historier der gemmer sig i de mange gamle bygninger og gader. Gåderne var udfordrende, men ikke for svære, og de tvang os til at bruge vores kreativitet og samarbejdsevner for at finde løsningerne. Hele oplevelsen var både lærerig og sjov. Ud over selve gåderne, blev der leget med sproget for at hinte til den korrekte rute, og det var underholdende at tolke på disse undervejs.
En vigtig ting at huske er, at spillet bruger en del af din telefonens batteri, så sørg for at have det fuldt opladet, før I går i gang, eller medbring en powerbank. Dette er afgørende for at sikre, at I kan nyde spillet uden afbrydelser.
Urbihunts’ “Unfreeze” er en fantastisk måde at udforske indre København på en anderledes og underholdende måde at gøre det på. Det kombinerer byens skønhed med spændingen ved at løse gåder og konkurrere mod tiden. Uanset om du er turist eller lokal, vil dette spil give dig en god oplevelse og et dybere kendskab til København.
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰
Scarefactor
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰

Har du prøvet denne gådejagt, hvordan vil du så bedømme den?
Recent Comments