Krybskytternes hytte
Tid: 30 min (brugt ud af 75 min)
Penguin Escape
Birkerød
Et par krybskyttere har planlagt at skyde ”the big five” på den afrikanske savanne. Heldigvis har de kun en patron til hvert dyr, så hvis man kan stjæle de 5 patroner, så har man forpurret jagten. De to slyngler er taget ind til byen for at hente forsyninger, så der er et vindue på 75 min før de kommer retur. Så det er bare om at komme ind i hytten og finde de 5 patroner inden det er for sent.
Når man træder ind i rummet, så er der gjort en indsats for at få det til at ligne en jagthytte på savannen, med trofæer på trævæggene og simple møbler. Rummets elementer er også fint tilpasset designet med læder, camouflagetøj og selvfølgelig troværdige patroner. Der var heller ikke rigtig forstyrrende elementer som de klassiske “nix-pille” skilte og ledninger, hvilket gjorde oplevelsen mere troværdig og fuldendt.
Til trods for den sparsommelige indretning, så er der massere at give sig i kast med. Vi var 3 personer i rummet og man kan godt være 1 mere uden det bliver alt for tæt. Penguin escape skriver at man kan spille det fra 8 år, så skal man have børn med i escape room, er dette rum en oplagt mulighed.
Rummets gåder er i den lavpraktiske ende, hvilket passer godt ind i historiefortællingen. Der er enkelte overraskelser undervejs og flere af gåderne stiller krav til samarbejde og kommunikation. Der er mange gåder at give sig i kast med for at finde de 5 patroner og rummet er multilineært, så man ikke kommer til at kede sig selvom man skulle være flere i rummet. Det ekstra kvarter man har her (i forhold til normalt 60min.), gør også rummet godt egnet til begynderhold, der både kan nyde et vel-indrettet escaperum, og have tid til at undersøge, diskutere og hjælpes ad med løsningerne.
Umiddelbart er rummet i den lettere afdeling, men det gør det blot mere oplagt som en familieoplevelse, da alle vil kunne være med og kunne få en god oplevelse med på vejen. Hints foregår via en walkie, hvilket også passer godt ind i historien.

Sværhedsgrad 🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefactor 🌰
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰
Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments