Downfall – spy mission
Tid 1:42:15
Midgaard event
Escaperoom.dk
Østerbro
Vi manglede kun hessian og lugten af cigaretter!
Midgaard Event er en af de ældste udbydere af escaperooms i København og det var også her vi for en del år siden startede vores passion for at blive låst inde med mordere og udyr. Midgaard Event har derfor en del at leve op til med deres nyeste rum Downfall. I en tid hvor Covid sendte selve 007 i strafboksen brugte de tiden på at udvikle deres efter eget udsagn mest gennemførte rum til dato, med en produktionstid på 2 år og 6000 mandetimer.
Med den stigende mængde af udbydere af Escaperooms, begynder vi at se flere der introducerer skuespillere og live performance, som en del af deres rum. Det betyder en højere pris, men som vores oplevelse viser også et helt nyt lag og øget pres til oplevelsen!
Downfall gentænker hele oplevelsen med at ankomme og starte et rum, uden at ødelægge overraskelsen, starter det på en ganske uventet måde, som fra starten slår tonen an. Som hemmelige agenter, er missionen for at forhindre 3. verdenskrig. Fra start af er live performance en del af oplevelsen og det fungerer rigtigt godt. Undervejs i spillet prøvede vi både med- og modspillere af og der er plads til at være kreativ og der bliver sendt presbolde afsted i en lind strøm. For os der efterhånden har rundet 30 rum, var det forfriskende med en meget nærværende, modarbejdende og også humoristisk modspiller.
Scenografien er noget af det bedste vi har oplevet og vi må sige at Downfall er det mest gennemførte rum vi har prøvet til dato. Ofte afvikles spillene i relativt små rum og her er der rigtigt mange kvadratmeter i spil og scenografien holder hele vejen. Tingene ligner og opfører sig som det de er og er solidt bygget. Historien er godt forankret tidsmæssigt og virkelige begivenheder i film og billeder fletter sammen med vores spionhistorie på fin vis.
En live skuespiller giver mulighed for nye gåder og her er der fortsat potentiale for udvikling.
Det er vigtigt at man husker at nyde turen og opleve det store arbejde der er lagt i alle detaljerne i rummet. Tidsrammen for rummet er også 2 timer i stedet for den sædvanlige time.
Man kan være op til 6 personer i rummet, hvilket vi var, og det gjorde at der var ting man ikke kunne følge med i enten på grund af pladsen eller fordi det hele gik så stærkt, så vores anbefalinger er 4-5 personer i dette rum.
Sværhedsgrad 🌰 🌰 🌰 🌰
Design 🌰 🌰 🌰 🌰 🌰 🌰
Scarefaktor 🌰 (havde det være stressfaktor så havde den været 5)
Underholdning vs pris 🌰 🌰 🌰 🌰 🌰
Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments