The boat house
Tid: 60 min
The alley
Malmø
Pappa er kommet på plejehjem og nu skal hans gamle skur på havnen rives ned, da det er ulovligt opført. Han har dog ikke fået alle sine ting med, så nu har man en time til at finde hans elskede knob før skuret bliver revet ned. Desværre kan han ikke huske hvor han har lagt dem alle sammen og nogle af dem har han gemt.
Der skal tænkes ud af boksen for at kunne finde knobene og man skal ikke regne med at finde dem alle sammen på den time. Det er en rar afveksling fra de mere lineære og traditionelle escape rooms at der her er fokus på mange små puslerier og alle kan være igang hele tiden.
Der er massere at tage fat i og man kommer ikke til at kede sig. Der er så mange ting at pille ved at man hurtigt mister overblikket og måske får lagt noget brugbart væk. En vigtig detalje i dette rum er, at nogle ting skal bruges flere gange, eller på flere måder, ulig de fleste andre rum. Objekterne er håndlavede og der er lagt mange detaljer i de små hovedbrud som gør dem interessante og sjove at rode med.
Alt i alt en anderledes oplevelse, som kan anbefales, specielt hvis man har prøvet escape rooms før. Rummet anbefales ikke til nybegyndere og vi tænker at man ikke skal være meget mere end 3 personer i rummet. Dette er et puzzlerum og ikke escape room, så hvis man bare gerne vil have lov at fordybe sig i hovedbrud i flot design, så er dette rum fantastisk. Da sandsynligheden for at man finde alle knobene er forholdsvis lille, så har man her mulighed for at bruge den fulde tid, hvilket giver lidt mere valuta for pengene
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰
Scarefactor
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰 🌰
Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments