Murder at the grand hotel
Tid: 23:12 tilbage (1 hint)
Escape room Randers
Randers
Murder at the grand hotel er det første rum hos escape room Randers, hvilket man godt kan se når man sammenligner deres rum. De har også besluttet at lukke rummet i løbet af 2024, for at gøre plads til en nyt escape room. Med det sagt, var vi ganske underholdt, så vi er glade for at vi nåede at afprøve det før den forestående renovation.
Der er blevet begået et mord på byens hotel i værelse nr. 13. Desværre for onkel Erik er han blev dømt for mordet og skal henrettes om 1 time. Som slægtning til onkel Erik, ved vi jo godt at han aldrig ville kunne begå et mord, så derfor må man bryde ind på mordstedet og finde ud af hvem morderen er inden der er gået en time.
Når man træder ind i rummet, træder man ind i 1930’erne på en mørk og stormfuld aften. Belysningen er dunkel og ligmarkeringen på gulvet gør at man hurtigt kommer i stemning til at redde onkel Erik. Heldigvis er der lommelygter til rådighed, så selvom der er dunkel belysning, er det ikke den helt store udfordring at arbejde med gåderne.
Der er en del ”niks pille” skilte og nogle synlige ledninger, som bryder illusionen, men i det store hele har de lavet et vellignende hotel.
Hvis vi kigger på gåderne, er der en god variation i gåderne og flere fine overraskelser gemt i rummet. Man skal huske det store overblik, da man hurtigt for fat i mange ting der skal holdes styr på. Opbygningen i rummet er som udgangspunkt lineært, men de mange detaljer i rummet og mange gåder gør at der er rigeligt at give sig i kast med når man kommer i gang. Vi var 4 personer i rummet og vi følte os alle i gang det meste af tiden.
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefactor
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰
Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments