Kolding

Wow, bare wow. Er du til escape rooms, så skal du absolut ikke snyde dig selv for et besøg hos hotel trapped, de er værd at køre efter. Det er til dato den mest gennemførte escape room oplevelse vi har haft.
Fra første øjekast på hotel trapped, der er placeret i industri kvarter i Kolding, så er man ikke i tvivl hvor gennemført en oplevelse der venter.

Alt ved “hotellet” er gennemarbejdet og virkelig flot. Personalet er også meget imødekommende og gør en stor indsats for at holde illusionen om at man er trådt ind i 1929. Personalet holdt sig til “rollerne” gennem hele besøget, som værter for de besøgende gæster på hotellet. Klædt ud fra top til tå og meget engageret bliver de en del af oplevelsen.

Hotel trapped har valgt at give deres rum niveau på en skala fra 1-10. De sætter selv deres rum forholdsvist lavt på denne skala, hvilket man ikke skal lade sig snyde af, da værelse 7 og værelse 13 sprænger den normale skala for scarefaktor, design og helhedsindtryk.
Så det er ikke for sarte sjæle.

Introduktion til rummene er en blanding mellem en fortælling fra hotelejeren, hvor der blandt andet bliver fortalt lidt om hotellets historie og en video/lydsekvens, der er flot lavet og opbygger stemningen yderligere.

Anmeldelser i denne kategori
Værelse nummer 7 https://escapereview.dk/vaerelse-7/
Værelse nummer 13 https://escapereview.dk/vaerelse-13/