The Psychotic Janitor
Tid: 36:40
Escape CPH
København
Året er 1985 under den kolde krig. Som ESC agenter er det teamets opgave at finde og indhente en harddisk med sensitive NATO dokumenter, som skal bringes tilbage til hovedkvarteret. Desværre befinder den sig et sted hos den små-psykotiske varmemester, og efter at dømme på hans billede, så er han ikke en man ønsker at støde på – slet ikke på hans kontor.
Dette er Escape Copenhagens første og ældste rum fra 2015, så det bærer præg af linearitet og hængelåse. Til gengæld lider rummet ikke under slitage, men er designmæssigt ret flot. Trods linearitet i opgaverne, bruges pladsen og rum på en god måde, så alle kommer rundt. Man kunne godt blive lidt snydt af, at den gængse escape-regel: Hver ting skal kun bruges én gang, ikke gjaldt her, men det fungerede rigtig godt.
De skriver selv at ” Spillet har en gennemført spændende stemning med gode gåder.” Og det giver vi dem ganske ret i.
Escape Copenhagen har to identiske rum, så der er mulighed for en escape duel hvor to hold spiller samtidig. Man kan sagtens være 4 deltagere uden at kede sig, men er man flere vil vi anbefale at splitte sig op i to hold.
Sværhedsgrad 🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefactor 🌰🌰
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰
Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments