Tid 51:46 (deres 5. Bedste tid)
Hotel trapped
Kolding

Dette rum er selvfølgelig et escape room, men det er ligeså meget en historiefortælling, som er en blanding af Kolding’s historie og fiktive begivenheder.
Alene introduktionen til rummet opbygger stemningen utrolig effektfuldt og udsmykningen af hotelgangen gør at man kan fornemme den mørke historie de vil fortælle med rummet.

Rummet eller rummene tager en igennem hotellet, et sindssygehospital og Mefistos kammer. Alle rummene er virkelig flot bygget op og man er ikke i tvivl om hvor man er henne i historien. Her er både rekvisitter, lugt, lyd og lys effekter nøje sammensat hvilket giver en urimeligt vild oplevelse der kan sammenlignes med at have hovedrollen i en gyserfilm.

Gåderne er for det meste ikke lineært opbygget, så der er massere at arbejde med, så man ikke står mange om samme gåde. Dog er der ikke meget plads i enkelte af rummene, så med 6 personer kommer man hinanden ved.

Her er niveauet hævet til 6 ud af 10, hvilket, sammenlignet med værelse 7, er passende. Oplevelsen i dette rum er utrolig intens og efterlod et stort indtryk på os. Personalet på hotellet var meget hjælpsomme med at finde en løsning så alle kunne være med, da en af vores deltagere var meget påvirket af nogle af de mere skræmmende dele af rummet.

Antal nødder (maks 5)
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰🌰
Scarefaktor 🌰🌰🌰🌰🌰🌰 (de har fortjent at springe skalaen på denne)
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
3.13 (8 votes)