Tid 33:55
ClockedIn.dk
København

En privatdetektiv er pludseligt fundet død i sit kontor – myrdet. Sagen er meget mystisk, og dig og dit team er de eneste der kan løse mordmysteriet. I har kun 60 minutter til at finde frem til morderen før politiet ankommer for at rydde kontoret.

Vi fik en venlig og god modtagelse i lobbyen og en fin intro fra medarbejderen. Til gengæld synes vi det er synd først at sætte stemningen, og så gå ind i rummet for at modtage de praktiske information fra en TV skærm. Her kunne videoen godt bruges bedre til at understøtte historien og sætte os godt i gang med missionen.

Men rummet er uden tvivl et kontor og som en rigtig detektiv blev vi også udfordret på vores ransagnings- og observationsevner. Rummet skal virkelig endevendes og på trods af at rummet er forholdsvist lille, var vi alle 4 i gang hele tiden. Det er ikke de store hovedbrud med mange lag der bliver serveret herinde, men til gengæld var der mange fine, kreative løsninger til at skjule bevismaterialet.

Rummet er et klassisk escape rum med mange traditionelle koder og låse. Overordnet set var rummet en anelse slidt, men mon ikke sådan et rigtigt Engelsk detektiv kontor også er lidt gammelt… Det var lidt synd for designet at der er placeret mange røde krydser på de ting som der ikke skal pilles ved, i stedet for at skjule disse, for ellers holder illusionen om et detektiv kontor meget fint.

Sværhed 🌰🌰🌰

Design 🌰🌰🌰

Scare 0

Underholdning vs. Pris 🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
2.5 (4 votes)