Hotel trapped
Kolding
Tid 50:44 (+10 min tidsstraf)
I dette rum skal man undslippe illusionisten Alex Weyers værelse, hvilket er lettere sagt end gjort. På deres egen skala, så ligge rummet på niveau 3 ud af 10 (men kan også spilles på 1, hvis man husker at bede om det ved ankomst).

Rummet er ikke lineært opbygget og der er samlet set 22 gåder, hvor der kun er et bestemt antal der skal løses for at gennemføre rummet, hvilket gør at behovet for hints ikke er helt så stort som andre rum. Hvis man har behov for hints undervejs, så er disse ikke gratis, men koster en tidsstraf på 5, 7 og 10 min for første, andet og tredje hint. Med det sagt, så er de stadig gode til sørge for at man ikke går i stå.  Der er også andre ting der kan medføre tidsstraf.

Stemningen i rummet er virkelig effektfuld og bliver understøttet af lydspor, der gør at man bliver stimuleret på flere sanser. Der er heller ikke nogen skærm i rummet til hints og tid, men i stedet bliver tiden ført på et ur der passer ind i stemningen og hints kan fås via en gammel telefon. De gør meget ud af at bruge lyd og lys til at skabe en dyster stemning, hvilket også gør at den normale skala for scarefaktor slet ikke kan bruges til dette rum. Der er mange effekter fra gyser genren, så dette rum ikke er for sarte sjæle…

Men hvis man på forhånd ved at man ikke er så god til at blive skræmt, så kan man spille rummet på niveau 1, hvilket formentlig skruer lidt ned for det, men da rummet er så gennemført og velopbygget, så vil dette ikke ødelægge oplevelsen.

De skriver selv på hjemmesiden hoteltrapped.dk at rummet ikke anbefales hvis man er bange for mørke og høje lyde, samt at man ikke må have dårligt knæ, lide af klaustrofobi eller være meget kraftigt overvægtig.
Og til det kan vi jo kun give dem ret og tilføje at hvis man har udfordringer med træng plads, enten af psykiske eller fysiske årsager, så er dette rum ikke en god ide.

Rummet er for 2-6 personer og vi føler ikke at vi trådte hinanden over tæerne for at komme til, da vi var 5 i rummet.

Vi fik en uforglemmelig og super gennemført escape oplevelse, der kraftigst kan anbefales!

Antal nødder (maks 5)
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰🌰
Scarefaktor 🌰🌰🌰🌰🌰
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
3.75 (4 votes)