Tid: 31:41 tilbage
Escape Randers
Randers

En masse børn siges at værre forsvundet på det gamle mentalhospital gennem tiden. Drevet af nysgerrighed sniger man sig ind i det forladte hospital for at prøve at finde ud af deres skæbne.

Når man først træder ind i hospitalsgangen, træder man også i et ulmende dystert mørke, og en det pusler og måske lyder der også et skrig en gang imellem. Som den gode detektiv, man ikke er, har man selvfølgelig kun bevæbnet sig med et stearinlys til at bekæmpe mørket og finde vej gennem hospitalet, mens man leder efter spor der kan afsløre hvad der skete med børnene.

Rummet er godt opbygget, og understøttet af det flakkende lysskær, blod på væggene, knitrende lamper og de uhyggelige lyde, bliver stemningen hurtig dyster. Mørket er en ret stor faktor i rummet både i forhold til at løse gåderne, men også for at gøre det mere uhyggeligt.

Gåderne i rummet, vurderer vi, er i den lettere ende, men hvis man har let ved at blive skræmt vil det selvfølgelig påvirke ens evne til at løse gåderne. Flere af gåderne kræver at man enten arbejde godt sammen eller bevæger sig meget rundt i rummet, hvilket vi syntes er en god detalje. Det tvinger også gruppen til at dele sig op, og teste om man er modig nok til lige at tjekke et værelse alene – eller spørger man lige om en fra gruppen vil med? Rummet er lineært, men fordi man skal bevæge sig rundt for at løse gåderne, følte vi ikke at vi skulle stå og vente på en gåde blev løst for at kunne arbejde videre.

Størrelsesmæssigt syntes vi det var passende til 4 personer, men hvis man har brug for at holde nogen i hånden undervejs, så kan man godt klemme lidt flere ind i rummet.

Sværhedsgrad 🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefactor 🌰🌰🌰
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
0 (0 votes)