Spymaster – Lukket
Tid 42:08
Riddlehouse.dk
Køge
Den russiske spion Spymaster har stjålet og gemt plantegningerne til Stevnsfortet, som var en af Danmarks og Natos vigtigste positioner i den kolde krig. Som hemmelige agenter fra Forsvarets Efterretnings Tjeneste skal man finde papirerne på hans hotelværelse i Køge, så man kan forhindre 3. verdenskrig.
Rummet var bygget op som et hotelværelse, hvor Spymaster er indlogeret. Værelset bærer tydeligt præg af den russiske beboer og det bliver yderligere forstærket af baggrundsmusikken, der giver en god stemning.
Rummet er lineært opbygget og kasserne, skuffer osv. er mærket med numre, som er en unødvendig hjælp. Der er variation i gåderne, så det er ikke bare jagten på den næste nøgle eller kode, hvilket er en dejlig afveksling fra nogle af Riddlehouse andre rum, der har meget fokuseret på nøgler og koder.
Gamemasterne var imødekommende og forstod at skabe en god oplevelse ved blandt andet at høre om vi ville have foræret hints eller selv bede om dem. Alt i alt var det en god oplevelse og et fint rum til prisen.
Antal nødder (maks 5)
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefaktor 0
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments