Mysterymakers.dk

Vi har tidligere prøvet alle escape rooms hos Mystery Makers, og de er et hit! Der var derfor også en vist forventning til deres nyere påfund, Mystery Hunt, som er en slags skattejagt der udspilles enten i Kongens Have eller på Kastellet.

I kongens Have skal man bevise at man har kongeligt blod i årerne ved at gennemføre hofnarrens prøvelser. Skattejagten udspiller sig gennem en række konvolutter og nogle symboler på et kort, som skal kædes sammen for at nå de rigtige steder hen i den rigtige rækkefølge. Selve ”prøvelserne” er nærmere sociale lege, og de få egentlige gåder der er iblandt kuverterne, er meget lette. Det er derfor nærmere en række selskabslege der kan bruges som en slags ”icebreaker” til firmaarrangementet, eller som et sjovt indspark til en fødselsdag/polterabend eller lignende. Hvis man er glad for escape room genren og de mysterier og komplekse gåder der er knyttet til disse, vil man blive skuffet over niveauet til denne mystery hunt, hvor fokus i stedet er på de sociale kompetencer. Måske er der lidt mere “mysterie” over Kastellets mystery hunt, hvor man i stedet skal på jagt efter oplysninger og efterretninger mens om lærer om krigens hemmeligheder..? Det må tiden vise…Til gengæld var der mange rigtig spændende facts om Kongens Have og de danske store konger og adelige. Man får også serveret nogle af de sjove og spændende historier der knytter sig til statuerne i Kogens Have.Eventet er estimeret til at tage 90-120 minutter og vi brugte meget tæt på 2 timer på at gennemføre. Vi var 4 studieveninder der gerne ville lave noget ”corona-venligt” da vi ikke ses så tit, og her var arrangementet meget passende. Til gengæld synes jeg at prisen på 200kr pr. person er ret peberet, ift. at man selv afhenter en konvolut og gennemfører hele spillet uden nogen egentlig kontakt med Mystery Makers. Til sammenligning tilbyder Riddlehouse Escape Room som noget nyt et lignende event, RiddleHunt, som koster 75kr pr. person. Dette er dog også estimeret til at være en smule kortere 60-90minutter – det glæder vi os til at prøve også!

Sværhedsgrad 🌰
Design 🌰🌰
Scarefactor (ingen nødder)
Underholdning vs pris 🌰🌰

En anmeldelse af Helena Borland Madsen

Har du selv prøvet dette event, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
1.67 (3 votes)