Tid: 13:57 tilbage
Midgaard Event
Escaperoom.dk
København

I Det Store Kup træder man ind på justitsministerens kontor med en noget utraditionel mission: Det stjålne kejserinde Dagmars diadem skal findes og bringes tilbage til Nationalmuseet, inden ministeren vender tilbage fra sin frokostpause. Man har 60 minutter til at finde diademet, mens justitsministeren er ude til frokost.

Man kan godt mærke trådene tilbage til de gode gamle Olsen Banden-historier, og det giver rummet en hyggelig og underholdende stemning. Rummet er dog ikke længere direkte en del af Olsen Banden-universet, og man behøver derfor heller ikke have set filmene for at få en god oplevelse. I stedet for er man i rollen som journalister i gang med at skrive en historie omkring tyveriet af kejserinde Dagmars diadem og alle tråde peger på at det er selveste justitsministeren der har stjålet og sjovt nok tør politiet ikke rigtigt gøre så meget uden direkte beviser.

Rummet er bygget forholdsvis lineært op, men der er en god variation i gåderne. Der er flere forskellige typer opgaver, som skal løses undervejs, og det betyder, at man som gruppe kommer til at arbejde med forskellige ting frem for blot at gentage den samme type opgave. Der er samtidig brug for at samarbejde, og rummet udnytter pladsen fint i forhold til gåderne.

Vi spillede rummet fire personer, og her var der fin plads til, at alle kunne være aktive undervejs. Det er en klar fordel, da der ellers hurtigt kan opstå situationer, hvor en eller to personer blot står og venter på, at de andre bliver færdige med en opgave. Der var enkelte gåder hvor vi stod tæt for alle at deltage i løsningen af gåderne, men generelt fungere det ret fint med at fordele os

Selv kontoret er flot indrettet, hvilket er med til at bygge illusionen om justitsministerens kontor op og der er ikke en overflod af hængelåse, som signalerer at man er tråd ind i et escape room

Der var dog enkelte steder, hvor illusionen blev brudt lidt. Nogle elementer fra tidligere udgaver af rummet var stadig til stede, selvom de ikke længere indgik i spillet, fordi de var gået i stykker. Det gav enkelte situationer, hvor man kunne tro, at noget skulle bruges, selvom det ikke længere var tilfældet. Det er ikke noget, der ødelægger oplevelsen, men det trækker lidt ned på helhedsindtrykket.

Overordnet er Det Store Kup et hyggeligt og varieret escape room, hvor der er lagt vægt på samarbejde og forskellige typer gåder. Det fungerer både for spillere, der har erfaring med escape rooms, og for dem, der er nyere i genren. Placeringen i Nyhavn gør det desuden nemt at kombinere spillet med en tur i byen bagefter.

Sværhedsgrad 🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefactor
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
0 (0 votes)