Tid 22:42
Breakoutroom.dk
København (men kan også spilles i Rødovre)

Efter at have leget med et ouija bræt er I blevet fanget i åndernes verden. Hvis ikke I vil blive her for evigt, hjemsøgt af de onde ånder, så skal I løse rummets gåder for at slippe ud igen. 
I dette rum starter man med at være delt i 2 grupper og skal løse hver sit escape rum, for derefter at finde vej ind til hinanden så man kan samarbejde om at løse de sidste gåder. 
Til trods for at man er opdelt i 2 tilstødende rum, så er samarbejdselementet mellem de 2 rum ikke rigtigt til stede. Selv når man genforenes med resten af gruppen, er samarbejdet ikke nødvendigt på noget tidspunkt, og det er lidt ærgerligt at muligheden her ikke udnyttes bedre. 
Designet i rummet er baseret på det mørke og okkulte, men er ikke specielt uhyggeligt. Så selvom man ikke er til gysere og chokeffekter, kan man godt spille dette rum – det var vi nogle der satte pris på.
Escape raten på rummet er på 58%, så det er et af BreakoutRooms sværere rum, men med det sagt, havde vi ikke de store problemer med at løse rummet. Det skal dog lige nævnes her, at vi løste rummet sammen med Existerne, som er en anden gruppe escaperum entusiaster. Efter grupperne blev genforenet var vi således 8 garvede escapister om at løse de resterende opgaver, og det viste sig at være en smal sag.
Det okkulte element i rummet er bundet sammen med gåderne på en fin måde og gåderne er varierede, selvom mange af dem ender ud i kodelåse. De to rum er heller ikke identiske, så der er faktisk rigtig mange gode gåder, hvoraf man umuligt når at være med til at løse alle.
Man skal være opmærksom på at prisniveauet svinger meget hos breakoutroom.dk fra 1800kr pr rum til 200kr pr person så der er potentielt set 66% at spare på en last-minute-deal hvis man er 3 mand.

Sværhedsgrad 🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefactor 🌰
Underholdning vs pris 🌰🌰 eller 🌰🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
2.14 (7 votes)