Alcatraz 2.0
Tid: 56:05 (1 hint)
Escaperoomroskilde.dk
Roskilde
I det berømte fængsel Alcatraz, er det kun lykkedes 3 personer at undslippe i de mange år det var åbent. Nu er muligheden der for at øge antallet af succesfulde fangeflugter, da man er låst inde i en celle i Alcatraz. Dette er et escape room i klassisk forstand, da man rent faktisk skal slippe ud.
Rummet har tidligere været udbudt af Timequest i København, men da de lukkede overtog Escape room Roskilde konceptet og lavede deres version af det, hvor de opdaterede en masse af gåderne og gjorde det til deres egen version.
Kommunikation er en vigtig del, da man starter med at være låst inde i 2 forskellige celler uden mulighed for at se hinanden, så derfor skal man være god til at snakke om hvad man finder og hvad man mangler. Det er et ekstra element, som øger sværhedsgraden, men også gør det ret sjovt.
Rummet er multilineært og der er som udgangspunkt mange ting at gå i gang med. Gåderne er en god blanding af elektronik, hængelåse og sjove påfund, som vi altid sætter pris på.
Designmæssigt, så er man låst inde i en fængselscelle og man køber ind på præmissen når gitterdøren lukkes i og hængelåsen klikkes på plads.
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefactor 🌰
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰
Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments