Urban Explorers: The prison
Tid: 50:05
Riddlehouse.dk
Albertslund
Det gamle fængsel har stået tomt længe og som Urban Explorers har man sneget sig ind i fængslet for at se nærmere på dets hemmeligheder. Da man går ind i en af cellen, lukker døren bag en og man er fanget i fængslets hemmeligheder og må finde vej ud igen.
Sådan lyder introen til Riddlehouse rum Urban Explorers: The prison. Settingen i det gamle fængsel i Vridsløselille gør noget ganske særligt ved stemningen, som er svært at beskrive, men de tykke betonvægge og mange triste skæbner der har brugt mange år derude, har en indflydelse på en når man træder ind.
Mørket spiller en væsentlig rolle i sværhedsgraden i dette rum, hvilket vi har det lidt svært med, da man føler sig passiv hvis man ikke har en af de to lygter der bliver udleveret inden man træder ind i rummet. Det er i vores optik lidt trist at man bruger lys/mørke på den måde, da det ikke har nogen yderligere betydning for rummet om alle har en lygte. Med det sagt, så er det et multilineært rum det første stykke tid, så der er rigeligt med opgaver at give sig i kast med, hvor man arbejder sig længere og længere ind i fængslet.
Gåderne i rummet bygget op omkring elektronik, så der er ikke en eneste nøgle eller kodehængelås i rummet. Der er god variation i gåderne og de små grå skal i gang for at kunne løse de mange gåder. Vi havde et godt tempo gennem de fleste af gåderne men brugte stadig 50 min, så rummet er i den svære ende af skalaen, men det er både en kombination af gåderne og det manglende lys.
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefactor 🌰
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰
Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments