Clued upp 2021
Så har vi været afsted til Clued upp 2021.
I år skulle man finde en morder, der var blevet kraftigt inspireret af Jack the Ripper. Lige som brætspillet Cluedo, så skal man her finde en morder og et mordvåben. Til forskel fra brætspillet, så skal man her afhøre virtuelle vidner der er placeret rundt i København. Via en app og gps i telefonen bliver vidnerne aktiveret når man er tæt nok på deres lokation.
Enkelte af gåderne var i år tilpasset til byen, hvilket vi efterlyste i 2020 versionen, så det var fedt at de var tilbage. Men man skal ved hver vidne/mistænkte svare på en gåde, og hvis man svarer forkert, så får man en tidsstraf på X antal minutter. Der var i år også mulighed for at aktivere vidnerne på afstand, så man ikke skulle løbe København rundt, men dette koster en tidsstraf.
Man skal være opmærksom på at denne type spil er baseret på at sammenstykke historien og finde morderen, så det er begrænset hvor mange gåder der skal løses. Det hele foregår på engelsk, så man skal være forholdsvis skarp på at læse og forstå engelsk før at det giver mening.
Der gives præmier i følgende katogorier:
Hurtigste hold
Bedste udklædning
Bedste holdbillede (billede)
Bedste holdnavn
Bedste børnedektektiv (billede)
Bedste hundedetektiv (billede)
I år var udklædningen hos mange af holdene underholdende og gennemførte. For vores vedkommende, så er det ikke den bedste udklædning vi går efter, hvilket vores billede også bærer præg af. Vi planlagde efter hurtigste tid, hvilket også lykkes efter hensigt, da vi vandt med omkring 20 min til nærmeste konkurrent.
Hvordan ville du bedømme eventet?
Recent Comments