Timeless adventure
The Noside show
Professor Noside er i gang med at sabotere Diosen cirkus og nu skal man nå at stoppe ham inden han ødelægger det hele.
Dette er det første spil i rækken og dermed også det letteste, men hvis ikke man fanger den tossede tankegang der ligger i historierne om professor Noside, så kan man løsningerne virke meget langt væk. Noside er efterhånden vokset på os og derfor var det ganske sjovt at spille dette spil og dykke ned i Noside universet endnu en gang.
Der var fin sammenhæng i gåderne, selvom vi måtte bruge et par hints på lige at få sporet os ind på tankegangen. Spillets sværhedsgrad passer godt til at være det første spil i kassen.
Officiel løsning (SPOILER ALERT!): https://www.spacecowboys.fr/unlock-6-timeless-adventuresen
Sværhedsgrad 🌰🌰
Design 🌰🌰🌰
Scarefactor
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰
Arséne Lupin And The Great White Diamond
Tid: 47:30, 1 hint, 2 tidsstraffe
Vi befinder os i Paris i 1920’erne, hvor en stor diamant er blevet stjålet. Det bliver lovet, at de som finder diamanten, aldrig kommer til at mangle noget igen, og eftersom din gruppe er opvokset på et børnehjem, kunne man næsten ikke ønske sig bedre belønning. Til gengæld vækker sådan en belønning også opsigt, og det er derfor et kapløb om hvem der først finder diamanten.
Man starter med nogle småmønter, nogle marmorkugler og et kort over Paris. Derfra skal man selv finde rundt i den rigtige rækkefølge via gemte gåder på både spillekort og kortet over byen.
Det her var et af de spil vi var særligt begejstrede for at spille. Designet er, som altid med Unlock, gennemført og gåderne hang fint sammen i rød tråd gennem historien. Der var endda et overraskende twist på historien til sidst.
Officiel løsning (SPOILER ALERT!): https://www.spacecowboys.fr/unlock-6-timeless-adventuresen
Sværhedsgrad 🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰
Scarefactor
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰
Lost in the TimeWarp!
Tid: 58:41, 2 hint, 2 tidsstraffe
Professor Alcibiade Tempus har formået at lave en tidsmaskine, og det er heldigt nok, fordi det giver os mulighed for at tage tilbage i tiden og møde ham, eftersom han er forsvundet fra vores tidslinje.
Ligesom det forrige spil, Arséne Lupin And the Great White Dragon, er også dette spil centreret om et større stykke papir, men denne gang er det professorens stue. Der er vist 4 tidsperioder, og plads til at placere spillekort på papiret. Dette giver god mulighed for at ændre detaljer i løbet af spillet når man springer rundt i tidslinjen. Dette kunne måske give anledning til lidt forvirring, men spillet er virkelig fedt opbygget og historien står knivskarpt. Er man bare lidt til tidsmysterier og den såkaldte ”butterfly” effekt, så skal man unde sig selv at spille dette!
Lost in the TimeWarp er indtil nu på vores top 3 i Unlock serien, og det fortjener en masse agern i vores bog, både på design (som altid for Unlock), gåder og ikke mindst historiefortælling.
Officiel løsning (SPOILER ALERT!): https://www.spacecowboys.fr/unlock-6-timeless-adventuresen
Sværhedsgrad 🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰🌰
Scarefactor
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰🌰
Har du selv prøvet dette spil, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments