Tid: 75min
Ballerup event center.
Ballerup

Du og dit team tages med til et rum ovenpå hvor der er whiteboard med billeder, en bænk at sidde på til briefing, og skabe med jumpsuits, taktiske veste, skydere, hjelme – fuld SWAT grej.
Du sætter dig på bænken og der udleveres mapper med flere billeder, profiler på de mistænkte og briefingen starter. Det drejer sig om Kasper og Ali, ejere af en lokal kiosk, der er mistænkte for diverse ugerninger og deres straffeattest bakker bestemt op om mistanken. Missionen er klar, mens de to mistænkte tilbageholdes, har dit team 75min til at ransage deres kiosk og finde fældende beviser.

En teamleder udpeges til at bære øresneglen så kommendocentralen kan kommunikere med teamet under opgaven. Derefter udleveres nøglen til kiosken og du er klar til at låse dig ind i den mørke kiosk nedenunder.

Strømmen er afbrudt for at sikre at du kan komme ind uden diverse alarmer og video overvågning ikke afslører dig. I skæret fra lygten på det ene gevær og det røde lys fra tavlen med antal likes kiosken har fået, famler du dig frem og missionen er i fuld gang.

På trods af de mange rum vi har spillet efterhånden, har vi ikke før været i en kiosk. Dette føles ikke som et udbryderrum, det ER en kiosk. Der er sodavand, spiritus, chokolader i original indpakning, kasseapparat, og de fornødne husholdsningsmidler. Alle hylder er stuvende fulde. Det første der slår os er wauw, og dernæst, forvirring over at vi ikke kan bruge vores normale strategi med at gennemrode alting og samle alle løse genstande på midten. Vi er også briefet til ikke at efterlade nogle spor. Langsomt finder vi tegn på de noget der ligner noget der skal bruges til klassiske escape rum opgaver, men de er virkelig godt gemt væk. Rummet er tæt på lineært, men med alle de ting i rummet går man næppe i stå med at lede efter ledetråde.

I stedet for en skærm, gives hints gennem øresneglen til teamlederen, som så er ansvarlig for at videreformidle. Det skaber en anderledes dynamik, ud over at være virkelighedstro mod den setting man står i. Det stiller også krav til teamlederen om at få kommunikeret alle informationerne videre, for hvis man ikke får det hele med, så er det ikke sikkert at holdet arbejder i den rigtige retning.

Som Escape rum entusiast er man som et barn i en slikbutik, i bogstaveligste forstand. Men det gør det også svært for nyere spillere at overskue et rum som dette. Rummet kræver minimum 3 spillere og vi anbefaler at man holder sig til maks 4 spillere, gerne et hold der har prøvet et par Escape rum før dette.

Vi prøvede rummet i dets tidlige fase, så der var er par enkelte begynderfejl, og ekstremt varmt, men vi blev mødt af et engageret team der meget gerne ville høre konstruktiv kritik for at gøre rummet endnu bedre, hvilket inkludere ventilation, så man ikke smelter iført taktisk udstyr. Den ene mindede utrolig meget om mistænkte!

Sværhedsgrad 🌰🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰
Scarefactor 🌰
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
2.87 (62 votes)