Outbreak
Tid: 45min
Midgaard Event
https://escaperoom.dk
København
En dødelig epidemi er sluppet løs fra et laboratorium. Forskerne er døde, og lokalbefolkningen sat i karantæne. Det er nu op til en selv og sit team at udforske laboratoriet og udvikle kuren som skal stoppe spredningen. Man må sige at historien er ret aktuel!
Dette escape room kan mobiliseres og spilles op til 120 personer på én gang fordelt på 20 rum. Rummet er vurderet til et svært niveau, og kan øges til ekspert niveau ved tilføjelse af en ekstra gåde. Gennemførselsraten ligger tilsvarende på 50% (svær) og 30% (ekspert).
Vi havde booket eventet som et firma arrangement, hvor vi rent faktisk arbejder dagligt i et laboratorie. Noget af det som Midgaard Event excellerer i, er at skabe en stemning hele vejen gennem eventet, og det beviste de endnu engang. Allerede fra booking, får man en teaser tilsendt, med symptomer man skal være opmærksom på, for denne nye smitte, og det skabte en øget spænding og forventnings glæde allerede før ankomst. På dagen blev vi mødt af militærklædt personale, der hjalp os i kitler og hårnet, så vi var klar til at påtage os rollen som epidemiforskere.
Vi var 20 personer der havde booket 5 rum, og så gjaldt det selvfølgelig om at finde kuren på rekordtid og dermed vinde håneretten.
Siden vores første besøg er rummet blevet opdateret, så man ikke længere er adskilt af gardiner/badeforhæng, men at der i dag er fysiske rum, så man ikke kan høre de andre hold pusle og snakke.
Når først tiden starter, er der en lille intro video der igen skaber rammerne for spillets historie, og så er vi i gang. Rummet er småt, men laboratorie-temaet holdt vand og gåderne følger fint med. Man skal blandt andet identificere patient 0 og gennemskue hvordan bakterier bevæger sig under mikroskopet.
Til forskel fra mange andre rum, hvor man får hints via en skærm, er der en knap i rummet man kan trykke på, hvorefter enten doktoren eller sikkerhedsvagten kommer ind for at hjælpe en videre.
Jeg var på firmaets stærkeste hold, og vi kom igennem på 45min, men flere af de andre hold klarede sig igennem tæt på fuld tid (75min). Da det er opbygget til at man kan konkurrere med hinanden, så koster det selvfølgelig point at få hints.
Når man er færdig er der er en skærm hvor man kan følge med i de andre holds fremskridt og se hvordan det går i deres rum.
Midgaard Event ligger til den dyre side sammenlignet med andre escape rum, til gengæld er deres setup og udførelse også derefter, her får man hvad man betaler for. Det kommer sig dog til udtryk i bedømmelsen “Underholdning vs. pris”.
Sværhedsgrad
Design
Scarefactor
Underholdning vs pris
Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?
Recent Comments