https://www.escapehistory.dk/da/illuminati-hytten
Oksbøl

Denne unikke oplevelse med overnatning er der escape entusiaster fra flere steder i Europa der tager til Oksbøl for at prøve, og hytten er booket ca 100 dage om året.

Frimurerlogen er blevet infiltreret af en muldvarp og I skal hjælpe med at identificere vedkommende.
Allerede før ankomst til hytten bliver man præsenteret for lidt mere info der skal hjælpe spillet igang og fungerer som en lille teaser. Ved ankomst er det så bare med at finde hytten og komme i gang. Fra døren går op ser man straks de mange dekorationer, hængelåse, og symboler der lover en masse hovedbrud at se frem til. Hytten har et lille køkken, te/kaffe, køleskab med fryser, et bord til 4, et lille bad/toilet, samt to soveværelser, et med køjeseng og et med en dobbeltseng.
Hytten er egnet til 2-4 spillere og man skal helst have prøvet et enkelt escaperoom inden og syntes at det fedt, for er det her i hytten man finder ud af at den slags ikke er noget for en, så bliver det en meget lang og svær oplevelse.
Vi havde en fantastisk oplevelse i hytten fra ankomst. Det er i skrivende stund den længste sammenhængende escaperoom oplevelse vi har haft, og det kan noget helt andet når man ved at man ikke skal nå igennem på de sædvanlige 1-2 timer. Det stiller også krav til at man formår at hænge i hvis man går i stå, eller er god til at cleare hovedet, gå en tur og vende tilbage til opgaven igen. Der er heller ingen overvågning i hytten, så der er ikke nogen gamemaster der sender dig uopfordrede hints hvis du er på afveje. Det gør så også at vi ikke har kunne skrive vores tid på, da der heller ikke er et ur, som holder styr på tiden. Et forsigtigt bud er at vi brugte ca. 7 timer på at løse gåderne.
Man kan godt bede om hints vha en tablet hvis man går helt i stå til gengæld. Hints kommer i form af små videoklip og er delt i 3 sektioner, så man får lidt indirekte hjælp med det første, mere direkte hjælp ved andet klip og løsningen ved tredje klip.
Der er en naturligt pause i spillet, som de fleste vil nå til i løbet af aftenen, som skal sikre at man får sovet lidt og det er ikke muligt at komme videre når man når der til før næste morgen.
Til gengæld var afslutningen en anelse flad for vores vedkommende fordi den var hurtigt overstået, men det varierer selvfølgelig hvor hurtigt man knækker de sidste gåder og man skal helst komme igennem for at sikre den gode oplevelse.

Gåderne var pænt inkorporeret i hytten, de udfordrede mange forskellige sanser og tankegange og vi var alle 4 involverede hele vejen igennem.
Man bliver også rigt forsynet med snacks, vin/øl/sodavand og både aftensmad og morgenmad bliver bragt til døren så man ikke skal bryde ud af historien eller forlade er godt hovedbrud for at hente en pizza. Det gjorde bestemt oplevelsen mere fuldendt og manglede på intet tidspunkt hverken vådt eller tørt.
Vi vurderer sværhedsgraden til en lidt over middel, med 3 ud af 5 agern, men det er taget i betragtning hvor lang tid man har til at løse opgaverne. Man kommer langt med tålmodighed, og de fleste opgaver var forholdsvist simple, men der var rigtig mange og man er igang i mange timer, og det kan i sig selv være udfordrende.

Sværhedsgrad 🌰🌰🌰
Design 🌰🌰🌰🌰
Scarefactor  
Underholdning vs pris 🌰🌰🌰🌰🌰

Har du selv prøvet dette rum, hvordan ville du så bedømme det?

Sending
User Review
0 (0 votes)