https://thechamber.cz/en/

De fordelt sine escape rooms på to adresser i Prag. Da vi kun har spillet på lokationen Petrské náměstí 1, som ser ud til primært at være dedikeret til deres horrorrum, mens de mere traditionelle escape rooms ligger på den anden adresse, så er det baseret på den første lokation.

Indretningen er rigtig flot lavet, og stedet har en fin lobby, hvor man kan vente inden sit spil. Beliggenheden er også ret central, hvilket gør det nemt at besøge stedet, mens man udforsker Prag.

Noget, der skiller sig ud, er, at gamemasterne er i rolle fra det allerførste øjeblik. Oplevelsen begynder allerede ved ankomsten og ikke først, når man træder ind i selve rummet. Det er med til at skabe stemningen tidligt og får besøget til at føles som en mere sammenhængende oplevelse.

Samlet set er lokationen flot indrettet med en god lobby, overbevisende omgivelser og gamemastere, der bidrager til stemningen fra begyndelsen.

Anmeldelser
Project poltergeist – https://escapereview.dk/project-poltergeist/